Informationer
Tilmelding åbnes 10.05.2026 12:00
Start 14.01.2027 00:00
Slut 17.01.2027
Antal pladser 83
Antal tilmeldte 83
Pladser tilbage 0

Geilo 2027 – Skiklubtur for Gå til Ski-holdene

Tag med Aarhus Skiklub til Geilo i uge 2 – en hyggelig og familievenlig skitur for børn og forældre fra klubbens “Gå til ski”-hold.

Turen er målrettet de børn og familier, som allerede er en del af klubbens trænings- og undervisningsmiljø, og deltagere fra “Gå til ski”-konceptet har førsteret til pladserne.

Vi rejser til Geilo fra torsdag d. 14. januar til søndag d. 17. januar 2027 og får fire skidage i et af Norges mest populære skiområder. Geilo er flere år i træk kåret som Norges bedste skiområde og er særligt kendt for sine brede, overskuelige pister, hyggelige stemning og gode forhold for børn og familier. 

På turen bor vi i flotte lejligheder på Havsdalsgrenda – direkte på pisten med ski in/ski out. Her bor vi midt i fjeldet med adgang til pool, wellness og hyggelige fællesområder. Lejlighederne har fuldt udstyret køkken og god plads til familier og mindre grupper. 

Geilo er det perfekte sted at udvikle skiløbet videre fra træningen hjemme i Danmark. Området har mange grønne og blå pister, moderne liftsystem og masser af muligheder for både begyndere og øvede børn. Samtidig er byen hyggelig og levende med caféer, butikker og restauranter tæt på skiområdet. 

Turen handler ikke kun om skiløb – den handler også om fællesskab. Børnene får mulighed for at lære hinanden bedre at kende på sne, og familierne bliver en del af det stærke sociale miljø, som kendetegner Aarhus Skiklub.

Tilmelding og medlemskab
Tilmelding til Aarhus Skiklubs skiture er bindende. Deltagelse forudsætter, at man er medlem af Aarhus Skiklub og har betalt medlemskontingent for den indeværende sæson. Ved manglende betaling af medlemskontingent forbeholder klubben sig retten til at afmelde deltageren fra turen. I så fald refunderes allerede indbetalte beløb for turen ikke.